ŠKODA Skadecenter - dit sikre valg

Er du villig til at ofre livet efter din bil har været skadet?

Hvis først din bil er blevet trafikskadet, skal du være ekstra opmærksom på, hvem der udbedrer skaden. Konsekvensen for bilens sikkerhed, kan ganske enkelt være dødbringende, hvis værkstedet der reparerer bilen, ikke har det rigtige udstyr, ikke er opdateret uddannelsesmæssigt eller følger ŠKODAs anvisninger. Biler der er repareret efter forældede vejledninger eller metoder er ikke sikre ved en ny kollision! Du kan læse mere om hvad det kan betyde for din bils sikkerhed her.

Nogle forsikringsselskaber henviser deres kunder såkaldte "fordelsværksteder", og desværre er det helt misforstået, at du ikke selv må vælge, hvilket værksted du ønsker at bruge. Du skal naturligvis altid vælge et autoriseret ŠKODA Skadecenter. Når du vælger os som værksted, undgår du at ende ved et værksted, der ikke er kvalificeret til at udføre arbejdet, har forældet værkstedsudstyr eller ikke kender din bil. Hos os har du garanti for at vi altid arbejder efter opdaterede vejledninger fra ŠKODA, at vi har det rigtige værkstedsudstyr, at vores medarbejdere er uddannet hos ŠKODA og derfor har den nyeste viden om lige netop din ŠKODA. Den garanti er der meget få der kan give, selv om mange værksteder påstår at levere samme kvalitet.

På vores ŠKODA Skadecenter, er vores pladesmede specialister i at reparere alle former for trafikskader på din ŠKODA. Vi ved, hvad der kan rettes, eller hvornår det er sikrest at udskifte delene, og hvordan du i det hele taget opnår det sikreste resultat, når bilen skal på vejen igen efter et uheld. Nogle af de såkaldte "fordelsværksteder" bruger uoriginale dele, der ikke opfylder ŠKODAs krav og samtidig har dårlig pasform. Derfor risikerer du, at bilen er mindre sikker i et nyt uheld og at den ikke længere ligner den ŠKODA du kender. Vi bruger originale ŠKODA Reservedele og udfører korrekt pladearbejde, så din bil igen er helt sikker, hvis der skulle opstå endnu en trafikskade.

En anden udbredt misforståelse, nogle forsikringsselskaber udbreder, er at det kun er hos deres egne "fordelsværksteder" du får stillet gratis lånebil til rådighed, i forbindelse med forsikringsskader. Vi tilbyder altid gratis lånebil i forbindelse med skader og hos os har du oven i købet mulighed for at betale et beskedent beløb i forbindelse med lån af bilen, og derved slippe helt for selvrisiko ved eventuelle selvforskyldte skader.

Det' måden vi møder dig på...

Ring på 4373 2255 og bestil tid til reparation